Forestillingen STATUS N var et tværsnit af et lokalområde og en tid. Vi hentede historierne i os selv og vores egne erfaringer og oplevelser i bydelen og i vores møder med de mennesker der befolker den. STATUS N var en teaterinstallation – en bydelsvandring uden en egentlig sammenhængende historie, men med et utal at små øjeblikke, billeder og stemninger.Boksere, korsangere, iværksættere, folkedansere, musikere m.fl. blev budt indenfor for at fortælle en historie, eller for at vise det de hver især er gode til. Borgerne fra Nørrebro formede sammen med de 4 skuespiller og 2 dansere en hyldest til Nørrebro. 

Spillested: Teatret Kaleidoskop 2006

Medvirkende: Jannie Faurschou, Laura Müller, Ole Westh-Madsen, Amia Miang, Niklas Levin & Thomas Corneliussen og 40 borgere fra Nørrebro

Idé og scenografi: Lisbeth Burian
Tekst: Mads Mazanti
Instruktion: Rolf Heim
Koreografi: Karina Dichov Lund
Lys: Turpin Napoleon Djurhuus
Lyd: Jes Brander Theede
Statistkoordinator: Pernille Nedergaard

Producent: Teatret Kaleidoskop v/Martin Tulinis, Mette Hvid Davidsen og Maja Ries 

Mangfoldige citater fra programmet til forestillingen:
"Nørrebro tilhører Jesus og er ikke til salg!"
Moses Hansen

"Nørrebro er et skummelt sted" 
Ali 16 år

"Nørrebro er det nye Soho" 
Fridrik fra cafe Laundromat 

"Nørrebro er et sted hvor alting blomstrer. Volden blomster – kærligheden blomstrer."
Fie Lønborg, socialarbejder 

"Nørrebro er bare det sted jeg bor."
Anonym

"Mit Nørrebro er en tolerant og mangfoldig bydel." 
Ninna Thomsen, Medlem af  borgerrepræsentationen for SF.

"Nørrebro er nu for længst blevet til en spændende kulturel ø I Danmark!" 
Anonym fra Eniro Debat 

"Nørrebro er tophistorie I medierne og en varm kartoffel I den politiske debat." 
Lars Olsen

"Nørrebro er ødelagt, jeg kommer der ikke mere."
Arne den sorte skygge, hjemløs

"En tur på Nørrebro er en tur rundt I verden."
Salaam

"Giv os Nørrebro tilbage"
Pia Kjærsgaard, 58 år

I januar 2004 tog jeg sammen med den daværende leder af Skolen for Moderne Dans Anna Grip og lederen af koreografilinjen, Christine Meldal, initiativ til at starte en uformel Koreografisk Platform. Platformen havde ingen relation til skolen udover at de stillede lokaler og udstyr til rådighed.

Platformen gav professionelle koreografer og dansere mulighed for at vise ikke tidligere opførte koreografier, uddrag af arbejder eller ”work in progress”  af en varighed på maksimalt 15 minutter pr. projekt.

Hvilken form ville punken antage, hvis den skulle genfødes anno 2002? WHY DO WE PUNK blev et kig ind i et romantisk sort natterum.

Spillested: Statens Teaterskole, 2002 

Koreografi: Karina Dichov Lund
Scenografi og video: Lisbeth Burian
Lys: Sonja Lea Jørgensen
Lyd: Jes Brander Theede
Kostumer: Camilla Lind
Medvirkende: Amia Miang, Christian Jonsson 

Uddrag af digtet Natmaskinen fra Michael Strunges digtsamling
Vi folder drømmens faner ud. 

Vi er forkomne englebørn
med vinger af fremtidssang,
med barnet i blodet og smøgen i kæften.
Vi har hud af den sarteste drøm
og hjerter der lyser mere end neon.
Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,
blødende lyserød sne,
spiddet af avisoverskrifter.
Vi er en del af Natmaskinen,
transformerer angst til venskab.
Vi bærer vore hjerner med stolthed,
bytter drømme og cigaretter,
fylder os med rus og musik
bytter køn og masker...
                                 Michael Strunge

Spillested: Koreografisk afgang, Skolen for Moderne Dans 2001.

Koreografi: Karina Dichov Lund

Dansere: Karen Margrethe Aunsholt, Emma Nordanfors, Michael Preisler.
Kostumer: Lisbeth Burian.
Scenografi: Camilla Bachiry.
Fotograf: Stig Worm.
Musik: Zita Swoon.
Lyd mix: Sebastian Lund

”Byen er stedet, hvor den fælles historie og den personlige erindring løber sammen".

Mellem Rum var en collage af byfragmenter. Koreografisk snap shots af fysiske og mentale rum, skiftende stemninger, historier, spor og foranderlighed.