Explicit er en larmende, direkte dansemontage med en politisk undertone. Det handler om at tage plads og synliggøres. Udfra et kønsperspektiv prøver jeg med denne koreografi at rokere rundt på normer, myter og stereotyper. Mystificeringen af kvinden og dens indvirken på den klassiske kvinderolle er et af de aspekter jeg har undersøgt. Tekster af bl.a. poeter fra 1600-tallet, feminister fra sidste århundrede og dagsaktuelle ugeblade har været med til at forme forestillingen på forskellige måder. Tilblivelsen af Explicit foregik under et residency i Århus, og forestillingen spillede d. 30. november og d. 1. december på Entréscenen. Dansere: Gabriella Grundemar og My Lindblad Længde: 30 min. Støttet af: Værkstedscenen og Statens Kunstfond |