En danseforestilling om identitet og kultur, konflikter og varme venskaber... For børn mellem 6 og 10 år Spilleperiode: 25. marts til 5. april 2008. Hvad handler det om? I den ene lejlighed bor der én, der samler på strikketøj og små spøjse figurer. Hun laver også mad – godt nok noget lidt mærkeligt mad. I den anden lejlighed bor der én, der elsker blomster og træner en underlig kampsport. Hun har en hemmelighedsfuld kiste fuld af spændende ting. De danser begge to på hver deres måde, og så taler de et mystisk uforståeligt sprog. Men en dag sker der det uundgåelige: den ene nabo tager det farefulde skridt ind i den anden nabos lejlighed! Kommentarer fra børn, der har set forestillingen "De snakkede et mærkelig sprog, de var sure, og så blev de venner igen." "Det var som om, at den ene levede af græs, og den anden levede af garn" "Den ene har travlt med sin morgentræning; den anden danser." Medvirkende Tusind tak til: Yngste Børneuniversitetet, Lea Hebbelstrup og hendes 2. og 4. klasse på Oehlenschlægersgade Skole, Bert-Åke Persson, Merete Sveistrup, Sidsel Halberg, Alice Martucci, My Lindblad, Anders Sylvest, Baghold, Dansens Hus, Plex, 3 Bjørne Forestillingen er støttet af: Kunstrådets Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Wilhelm Hansen Fonden, Prins Joachim og Prinsesse Alexandras Fond, Koda-dramatik, Bikuben Fonden, Oda og Hans Svenningsens Fond og Københavns Kommune. |